activedriving.dkAvanceret Køreteknik
Drift kursus
Test af Toyota GT86
Fartpsykologi
Bremsning med venstre fod
Slipvinkel
Bane guide Nordsløjfen
Find dit bremsepunkt
Ideal linien på bane
Bilens fremtid
Overhalingsteknik

 

Vil du overhales eller vil du overhale - Hvordan er din psyke på racerbanen ?

Er du den der er skræmt, har respekt og bliver overhalet hele tiden, eller er du kongen der udviser overskud, virker skræmmende på de andre, så de automatisk giver dig plads?
 

Ved trackdays har vi jo klare regler for overhalinger, så her udvises der gentlemen kørsel og gives plads. Mange af os kommer dog indimellem til arrangementer hvor overhalinger er en del af spillet, og de fleste oplever det når der køres udlejnings Gokart, enten i klub regi eller firma turneringer. Gokart er et super sted at øve overhalinger og psyke, så lad os tage udgangspunkt i noget udlejnings gokart hvor der er masser af overhalinger og skulle du komme for tæt på er der rammen til at tage fra.

Hvilken slags racerkører vil du være?
Vil du være den der en kongen og skræmmer de andre så de udviser respekt og giver dig plads?
Eller ønsker du at være den ydmyge, der lader andre styre din adfærd og blive overhalet igen og igen?
Du kan enten være den ene eller anden type, der er ingen både og muligheder her.
Ude i trafikken kan det sammenlignes med at nogle biler virker skræmmende når de dukker op i bagspejlet, mens andre ikke giver den samme overhalings prestige.
Ligger du i overhalingssporet på motorvejen og opdager en Toyota Aventis tæt på i spejlet, så tager du det sikkert afslappet, men er det derimod en Porsche GT3 i fuld krigsmaling der presser dig bagfra med blink til venstre og helt oppe i røven, så skræmmes du sikkert til at få din overhaling overstået i en fart og komme ind i højre sporet. For at vedligeholde sin prestige vil GT3 køreren garanteret kvittere med at overhale med fuld acceleration, så du ikke er i tvivl om din plads på motorvejen.


 








Skræmme taktik på Gokart banen

Lad mig bruge Gokart banen som eksempel. På offentlig vej er skræmme taktik upassende og dårlig stil, så her er det kun din bils naturlige udstråling du kan udnytte.
Det første du skal gøre om med dig selv er om du på Gokart banen vil være den der udviser respekt og trækker til siden, eller ønsker du at være kongen som de andre ser op til og skræmt trækker til siden for at give dig plads?
Husk! På banen er det enten eller.
Hvis du stadig er med som læser, så tror jeg du har et stort konkurrence gen og allerede har besluttet dig at du vil være den skræmmer de andre
Dit næste skridt, er at love dig selv aldrig mere at kigge dig over skulderen under et løb.Hvis du kigger dig over skulderen, så ved køreren bag dig at du har mærket ham og er bekymret for ham, han vil jagte dig og hele tiden fortælle dig jeg er her og overhaler når du laver den lille fejl jeg prøver at skræmme dig til at lave.Uanset hvor fristet du er, så kig dig aldrig over skulderen, afslør aldrig din usikkerhed, fokuser på det der sker foran dig, ikke bag dig.


 

Starten på en Gokart løb
Før løbet, fokuserer du på, hvordan din start skal forløbe, og hvordan overhaler du 2-3 stykker inden de første 2 til 3 sving er overstået.
Visualisere de første 2 til 3 sving inden i tankerne og beslut dig om du tager yder- eller inderbanen i de første sving. Tænk ALTID fremad og positivt, så snart du begynder at bekymre sig om karten bag dig går det galt.
Koncentrer dig om at køre hvert enkelt sving perfekt, omgang efter omgang så kommer de gode tider helt af sig selv.
De andre kart på banen skal du se som udfordringer og en mulighed for dig til at testedine overhalings evner.


 

Sådan overhaler du
Når du kommer op bag en anden kart, så sørg for at han ved du er der, han skal kunne høre og føle dig. Kigger han skræmt over skulderen så har du ham og det er kun et spørgsmål om tid inden han laver en lille fejl og så skal du være klar.
For enden af en langside er det altid godt lige at trække op på inder eller ydersiden, ikke fordi du nødvendigvis vil overhale i dette sving, han skal bare vide du er der.
Inden du kommer på banen bestemmer du dig for en 2 til 3 steder hvor du vil overhale og hvordan du vil gøre det. Planlæg og beslut din overhaling over et par sving, når du starter din overhaling, så er den 100% besluttet og du gennemfører den, du kigger langt og ALDRIG på modparten.
Ingen halve overhalinger. De fingerede overhalinger du laver er kun til at skræmme modstanderen og er af dig besluttet til at være skræmme kampagne og ikke overhalinger.





Godt race på banen

Lars
activedriving.dk

HomeNyheder BanekørselKalenderArtikler og testKontakt