activedriving.dkAvanceret Køreteknik
Drift kursus
Test af Toyota GT86
Fartpsykologi
Bremsning med venstre fod
Overhalingsteknik
Slipvinkel
Bane guide Nordsløjfen
Find dit bremsepunkt
Ideal linien på bane
Bilens fremtid

 

 

Hvor er bilen på vej hen og hvor efterlader det os trackday entusiaster?

For mig er en stor glæde ved bilkørsel, det jeg vil kalde friheden bag rattet, men den er under pres.

Flere og flere funktioner i nye biler bliver automatiseret og overtager nogle af de opgaver som jeg forbinder med frihed og bilkørsel. Regnsensor, lygtetænding, parallel parkering, nød stop hvis jeg er ved at køre ind i noget, vejbaneskift alarm, trafikskilte genkendelse, blind vinkel alarm, træthedssensor osv. Alle tiltag hen imod det nogen betragter som den ideelle bil, den selvkørende bil. En undersøgelse fra Roskilde Universitet viste at kun 8% af bilisterne er hvad de kalder lidenskabelige bilister, altså bilister som holder af deres bil og nyder at køre i den, resten fordeler sig på dem der ser bilen som et nødvendig transportmiddel og så er der dem der helst så bilen forbudt.

Når kun 8% af bilisterne nyder at køre bil, så er det måske mere forståeligt at bilen fremover vil blive selvkørende og kræve minimum kørefærdigheder af føreren.

På de sidste to års store elektronikudstillinger er der dukket udstillere op som man ikke så for få år siden. Der er kommet bilfabrikanter på elektronikudstillinger som CEBIT, og det siger jo lidt om hvor bilen er på vej hen, mere automatik og elektroniske hjælpemidler.

Energikilde til bilen

Skal vi fortsat køre benzin og diesel? De traditionelle bilfabrikker forsøger at forny sig med El, brint og hybrid, men uden den store succes, da de har svært ved at slippe den traditionelle tænkning om hvordan man laver biler.

BMW er en af de få der ser ud til at kunne tænke nyt og de har lavet et par fine el / hybrid biler i3 og i8, men ellers er det helt ny startede fabrikker som Tesla der løber med markedet for el biler. De er ikke tynget af gamle vaner. Google og Apple ansætter bilfolk og Apples Kinesiske underleverandør har annonceret at de vil tilbyde bil relaterede dele, så mon ikke vi en dag ser en apple car, rygter siger 2020 det er altså om kun 5 år.

Benzin tror jeg bliver, men jeg er noget skeptisk overfor fremtiden for diesel. Bilfabrikkerne kommer med masser af gode diesel motorer, men allerede i dag har Tokyo forbudt diesel biler i byen, Paris og Londons bystyre har annonceret at de overvejer det samme. Det sker nok ikke lige i morgen, for i Paris er 80% af bilerne diesel, så tror ikke bystyret tør udstede forbud. En dag kommer forbuddet sikkert, og så vil jeg nødigt stå med en brugt dieselbil.

Motorsport



















Hvor bliver motorsporten af i fremtiden, skal vi køre el racere? I Herlev er der jo allerede et El gokart center og Der køres en racer serie Formel e med el drevne formel biler. På Essen Motor show så jeg den første El rally bil, så det breder sig, men det varer nok længe inden det slår igennem.

 

Os der godt kan lide lyden fra en forbrændingsmotor og gammeldags analoge biler må nok indse, at vi tilhører et meget lille mindretal af bilisterne, så lad os nyde livet og køreglæden så længe det er muligt.

2015 ser ikke så sort ud og vi kan glæde os over nye biler som Mazda Mx5, Porsche GT3 RS, Opel Corsa OPC, Honda Civic Type R, Ford Focus RS og så er der dem der allerede er på markedet BMW 235i, Subaru STI, Toyota GT86 og flere sportslige biler der stadig kan bringe smilet frem, men husk du tilhører et mindretal og pludselig kan udviklingen gå meget stærkt. Jeg vil godt forudse at et par af de store gamle bilfabrikker, der ikke formår at forny sig, vil gå i opløsning og lukke indenfor de næste 10 år.

Lars Kruse - activedriving


HomeNyheder BanekørselKalenderArtikler og testKontakt