Hvorfor har jeg benzin i blodet, hvorfor tisser jeg oktan 99, hvorfor får jeg kuldegysninger når jeg ser og hører en superbil,
hvorfor glemmer jeg at trække vejret når jeg kører på bane, kort sagt hvorfor er jeg fascineret af fart og spænding?
At bevæge sig hurtigt er for mig en spændende og adrenalinfyldt oplevelse, for andre er det en skræmmende og lammende fornemmelse.
Hvorfor er vi så forskellige, hvorfor opfatter jeg fart som noget af den højeste nydelse og andre det som skræmmende og farligt?
Hvorfor kan forskellige mennesker opfatte den samme situation så forskelligt? Hvorfor er du og jeg betaget af racerbiler, dyrker motorsport på trods af, at jeg ved det kan koste mig mit helbred og min kære bil.
Oktan 100 i blodet
Både professionelle racerløb og de mere afslappede banedage / trackdage indebærer en risici.
I rigtige racerløb får man buler, men personskader begrænser sig som regel til blå mærker og ømme muskler.
Dødsulykker er sjældne i professionel motorsport, men de sker desværre, vi husker alle F1 heltene Ronni Peterson og Ayrton Senna, som forlod os alt for tidligt.
Trackdays på lukkede baner køres uden konkurrence element, så her er både buler og personskade yders sjældne.
Når der sker færdselsuheld på offentlige veje er fart sjældent årsagen. Bilisterne kører galt fordi de enten er påvirkede, ukoncentrerede eller mangler grundlæggende køretekniske færdigheder. Når det går galt er der ingen tvivl om at høj fart forværrer ulykkens omfang. Risikoen ved at køre hurtigt er derfor åbenlys, og kigger jeg objektivt på det fra sidelinien, kan jeg da godt se, at det er underligt jeg er villig til at sætte liv, lemmer og bil på spil ved at køre stærk på en bane.
At køre stærkt på en racerbane er en enorm udfordring, og det er både fysisk og psykisk belastende. Hurtige gadebiler accelererer fra 0 til 100 km/t på 5-6 sekunder, og min hjerne er slet ikke udviklet til at bearbejde den hurtige strøm af oplysninger, som den modtager under en kraftig acceleration. Fysisk kæmper kroppen også hårdt
for at modstå den fysiske påvirkning. Tænk bare på hvor øm din krop var sidst du prøvede en udlejnings gokart.
For at forstå samspillet mellem fart, krop og psykologi er det nødvendigt at vide noget om hvordan ens hjerne reagerer på fart, hvorfor påvirker fart folk forskelligt, samt hvilke mentale færdigheder besidder berømte racer kører?
Mange af dem er desværre ikke længere iblandt os, så jeg tænkte at det var på tide at lære af deres fejltagelser inden jeg selv begår min sidste..
Hvordan reagerer min hjerne under banekørsel?
Længe før jeg kører på racerbanen, aktiveres mit nervesystemet for at kunne håndtere den øgede mængde af oplysninger, der sendes til hjernen. Indtrykkene om omgivelserne, min bil og min krop fornyes løbende, og hjernen koordinerer lynhurtigt mine musklers bevægelse. Denne hektiske aktivitet kræver at hjernen får tilstrækkelig med højoktan benzin, altså ilt, kulhydrater, væske og at min krop kan vedligeholde en normal indre temperatur på mellem 37 og 38 grader.
Omkring 80 % af den energi, der forbruges i min hjerne, omdannes til varme, varmen skal væk for at undgå overophedning.
Har du prøvet at køre udlejnings gokart, er du ikke i tvivl om at der udvikles varme,du du ligner en der lige er stået ud af morgenbadet efter kort tid på banen. Racerkørere sveder voldsomt og kan miste fra 5 til 10 % af kropsvægten under et løb på grund af dehydrering. Hjertet slår så hurtigt som hos en udøvende atlet, og holder sig på et højt niveau i en længere periode. Der er målt forøget hjertefrekvens hos racerkører i op til 60 minutter efter et løb. Under en hurtig baneomgang er niveauet af adrenalin højere end ved hård fysisk træning.
Angst for fart
Vil du have hurtige omgangstider, er det vigtigt at vide at angst er skadelig for dine omgangstider, du bliver distraheret, dine tanker er andre steder og det går ud over din koordinationsevnen. Da en racerkører elsker hvad han gør, er det kun sjældent at en racerkører føler angst, sker det stopper de fleste deres karriere, også under amatør trackdays er angst sjældent tilstede. Det er helt naturlig, at føler man angst ved det man laver så stopper man.
Angst nedsætter din reaktionstid og får dig til at føle dig sløv. Et moderat niveau af stress kombineret med risikobevidsthed
ergodt, da det hjælper dig med til at holde fokus, så du kan presse dig selv lidt hårdere. Men hvordan styrer du stress niveauet ved hastigheder, som skræmmer livet at de fleste andre mennesker?
Svaret ligger i tillid til egne evner og troen på bilen. Har du kørt mange omgange med høj fart opbygger du en bank med ”Positive erfaringer” det giver dig en følelse af kontrol, og næste gang på samme bane, samme sving kan du slappe lidt
mere af og køre endnu hurtigere. Derfor er det vigtigt ved banekørsel, at du langsomt opbygger din egen tillid til banen, til bilen og derigennem forøger dine omgangstider. Det svarer lidt til at lave "Bed In" på sine bremser.
Første gang i dit liv du prøver at køre 150 km/t er det måske skræmmende, næste gang er det rutine og det er nu 200 km/t der er grænsen for hvor du føler dig usikker, og sådan fortsætter det indtil pengepungen siger stop.
Født til at elske fart?
I 60'erne fik forskerne mistanke om, at folk som meldte sig frivilligt til meget farlige eksperimenter besad mange af de samme personlige egenskaber som racerkører. De havde et udpræget behov for at opleve spænding, uanset hvilken risiko det måtte indebære. Personlighedstrækket "Spændingssøgende", kan hjælpe til at forstå, hvorfor du elsker fart og spænding.
Aviserne og nyhederne er fulde af skræmmende historier om unge mænd der søger spænding, og finder det igennem at køre stærkt på offentlig vej. Professionelle racerkørere, og dem der deltager i trackdays, har samme behov for spændingssøgning, de har bare fundet en mere sikker og accepteret måde, at opnå dette anadralin kick på. Deltagere i mange andre sportsgrene som
alpint skiløb, bjergbestigning og faldskærmsudspring leder efter samme spænding.
Undersøgelser viser at gennemsnittet af spændingssøgningen er højest hos mænd og den falder med alderen. Det ser ud til at der er en forbindelse mellem høj spændingssøgning og et lavt niveau af stoffet monoaminooxidase, som dæmper effekten af neurotransmitteren dopamin. Dopamin omtales som et "humørstof", og forklarer måske hvorfor fart og spænding virker som lykkepiller. Prøv at kigge på en banekører der lige tager styrthjelmen af, det er det helt stor smil, der er uden problemer plads til en Sparco tårnstiver.
Mentalitet og mental træning
Vil du blive rigtig hurtig på en racerbane, er der ingen vej udenom mental træning. Afslapning, formulering af mål, visualisering, mental træning og coaching er nogle af de teknikker, som kan forbedre dine glæde ved banekørsel og føre til hurtigere omgangstider. Det starter flere dage inden du tager til banen, du skal studere kort over banen, kør banen igennem på computeren hvis muligt, se in-car video og lær hvordan banen køres optimalt. Når du er på banen så byg langsomt din fart op, så du opnår tillid til banen og de forskellige sving. Selv bruger jeg ofte visualiseringsteknik til at træne en bane.
Sådan gør du, inden du skal på en bane som du kender i forvejen, så sæt dig derhjemme i en god stol,luk øjnene og forestil dig, at du sidder i din bil på start linien. Start dit stopur og kør så en omgang i tankerne. Stop uret og se tiden, du skal kunne køre konstante omgangstider, der ligger tæt på dine virkelige omgangstider. Under din virtuelle omgang skal du tænke og se banen for dig, du skal finde dine bremsepunkter, indstyringspunkter og svingets apex.
Du kan også vælge at få en mere erfaren kører til at sidde ved siden af dig i bilen og snakke dig igennem den perfekte omgang.
Almindelig stress styrings teknikker som åndedrætsteknik er også rigtig godt at bruge, når du føler dig presset.
Der er mange ting, der kan distrahere dig før og under et racerløb eller en trackday, sørg for at fjerne dem.
Hav bilen klar i god tid, mød på banen i god tid, sluk din mobil telefon og fokuser på hvad du laver lige nu, ikke på hvordan det gik på jobbet i går, eller at du egentlig skulle male garagen, luge haven osv. lær at lukke alt andet ude.
En metode som psykologerne kalder "Snak med dig selv" er udbredt. Her bruger du ”trigger words” - nøgle ord som brems, rolig
speeder, konstant ratudslag, fuld gas, styr ind. Apex. Find selv de ord der virker for dig, og sig dem gerne højt.
Husk at give din hjerne de rigtige input igennem dine øjne, du skal kigge langt, så din hjerne får tid til at behandle de indtryk den modtager. Når du kører hen af langsiden kigger du på bremsepunktet, når du begynder at bremse kigger du på indstyringspunktet, før du når indstyringspunktet skifter du fokus til svingets apex, og igen før apex skifter du fokus til
svingets udgang. Sørg hele tiden for at din hjerne er et skridt foran dig selv. Det du laver lige nu skal foregå på rygraden og din hjerne skal arbejde med det næste der skal ske.
Musik, stopuret og lillehjernen
Når du hører musik, kan du vælge at lytte overfladisk, eller koncentrere dig og lytte til de enkelte instrumenter.
Sådan er det også på racerbanen, du skal lære at lytte til din bil. Du skal ikke bare føle det totale lydbillede, du skal opfatte enkelthederne. Lyt og føl hvilke signaler du modtager, når du styrer ind i et sving, motor omdrejninger, dæk støj, G påvirkning osv.
Hastigheden kommer ikke fra speedometeret, den skal føles.
Det der føles hurtigt i et sving, er det ikke altid på stopuret. Hektisk og aggressiv kørsel føles hurtigt, fordi du er på grænsen til ”Out of control” men stopuret vil fortælle dig, at blød kørestil vinder.
Jo hurtigere du kører, jo hurtigere skal din hjerne tænke. I hurtige sving kombinationer kan du nemt overhale din hjerne, når hjernen ikke længere kan følge med går det galt, så går du i panik og flytter fokus tættere på bilens forende.
Dermed fjerner du din reaktionstid og kigger ikke længere langt. Hvis du kan mærke du ikke længere kigger langt, så er det første faresignal. Ned med hastigheden og kom i kontrol.
Hvordan virker din hjerne?
Du har en storehjerne og en lillehjerne. Storhjernen modtager indtryk, bearbejder dem og omsætter dem til bevægelse via dine muskler. Når det går rigtig stærkt på banen så er din storhjerne ikke længere hurtig nok. Her kommer din lillehjerne så ind i billedet, i din lillehjerne kan du lagre forudbestemte reaktioner på kendte input. Det er det vi normalt kalder reagere på rygraden. Når din storhjerne ikke længere kan reagere hurtig nok, og du stadig ønsker at blive hurtigere på en racerbane, skal du sikre dig at din lillehjerne har et bibliotek af løsninger til at klare f.eks. en over/understyring. Du skal lære din lillehjerne disse reaktionsmønstre, og det tager tid. Igennem en vedvarende træning og øvelse i forskellige manøvrer, kan du lære din lillehjerne, hvordan den klarer de vanskelige situationer uden at skulle igennem en tankeproces hver gang.
Det er tid på banen der gør dig hurtigere.
Held og lykke på banen. Uanset om det er udlejnings gokart, trackday, en tur til Nürburgring eller rigtig race.
Lars Kruse
activedriving
| 
Home
Artikler og test
Nyheder